LHC-banner-dk



Blodtype-kost


Kroppe bruger forskelligt brændstof
Mange tror, at den mad, som de spiser, er sund, men erfaringer med blodtypediæten viser noget andet.

Blodtypediæten blev i første omgang baseret på biopat Peter J. D'Adamos observationer fra hans praksis. Senere blev blodtypediæten videnskabeligt foreklaret af sønnen, naturopat og læge Peter D'Adamo. Far og søn har samme navn. Blodtypediæten er den eneste diæt eller kostsammensætning i verden, hvor man først har lyttet til kroppen, og efterfølgende har lavet videnskabelige undersøgelser, der forklarer, hvorfor der er forskel på fødevarerne i forhold til de forskellige blodtyper.

Inden for lægevidenskaben anerkender man imidlertid ikke Peter D'Adamos forskningsresultater. De fleste ved dog, at når en bil er født med en dieselmotor, kan man ikke lige pludselig begynde at hælde rapsolie på den ud fra en vegetarisk principiel beslutning, for så brænder motoren sammen. Sådan er det også med mennesker.

Ved at teste diverse fødevarer direkte på mennesker med forskellige blodtyper, har man fundet ud af, at forskellig mad har forskellig brændværdi for vores celler, blod, bindevæv, knogler, organsystem og så videre.

Gode eller skadelige lektiner
Ifølge blodtypediæten er det mere vigtigt, at forstå lektinerne, d.v.s. proteinerne, i fødevarerne, end at tælle kalorier og fedt. Skadelige lektiner klistrer sig til blodlegemerne og får blodet til at klumpe sig sammen. Derved opstår der en forringet evne til at udskille affaldsstoffer og en fejlfordeling af næringsstofferne fra maden. Dette giver ubalance i kroppen, og sygdomme opstår. Gavnlige lektiner har til gengæld den modsatte virkning, og på den måde har du en fantastisk mulighed for at spise dig til et stærkere immunforsvar og en sundere helse.

En balanceret kostændring er bedst
Undgå en pludselig og fanatisk kostændring. Kroppen accepterer bedst en gradvis omlægning af kosten over nogle uger så skift stille og roligt fødevarerne i køkkenet ud, efterhånden som du alligevel skal købe nye.

Følg blodtypediæten ved at udelade fødevarer fra gruppen "undgå" og spis mere fra gruppen "meget gavnlig" og "neutral", og mærk resultaterne.

Kroppen begynder at udskille affalds- og giftsstoffer meget bedre, og overflødige kilo forsvinder, bl.a. fordi dit blodsukker stabiliseres. Pas på, at det ikke går for hurtigt med kostændringerne, da det kan svække immunforsvaret midlertidigt.

Find en balance mellem at følge blodtypediæten og at spise dét, du har lyst til. Læg især også mærke til dine vaner omkring mad.

Undgå at være fanatisk med blodtypediæten i forsøget på at gøre det rigtige og at leve sundt. Dén tankegang alene kan stresse dig unødigt, og i stedet forårsage andre ubalancer. Find en naturlig balance, der fungerer for dig.


Blodtype-O Blodtype-A
Blodtype-B Blodtype-AB


Skærmbillede 2015-12-01 kl. 22.18.53