Akupunktur


-----


Vi anvender både klassiske og moderne akupunkturmetoder.


Hvordan foregår en Akupunktur behandling?

Vi tager udgangspunkt i en kinesiologisk muskeltest, hvor kroppen selv gør opmærksom på, hvori ubalancen består, og hvor den er (om det er fysisk eller mentalt), og ud fra dén, kan vi enkelt og hurtigt finde årsagen til ubalancen.


Når årsagen til ubalancen er fundet, kan vi via nålebehandling, i ofte kun få akupunkturpunkter, genskabe balance i kroppen.


Vi afsætter god tid til hver behandling, og du får blandt andet mulighed for at mærke, hvorfor du har brug for netop dén behandling, vi tester os frem til.


Viser det sig, at du også har brug for en samtale, så du bedre forstår den dybereliggende årsag til din ubalance, er der tillige god tid til det.




Allergi og svækket immunforsvar

Akupunktur er yderst effektiv til behandling af alle former for allergi, og ofte behøver du kun få behandlinger. Allerede efter første behandling kan du begynde at frigøre dig fra afhængigheden af næsespray, øjendråber og anden allergimedicin.


Endvidere er Akupunktur hurtigtvirkende i forbindelse med akutte betændelsestilstande, især når behandlingen kombineres med Homeopati.


Derudover styrker Akupunktur også dit immunforsvar og forebygger, at du får gentagne betændelsestilstande på grund af et svækket immunforsvar.


Blodtryk

Akupunktur er effektiv til behandling af både højt og lavt blodtryk, samt direkte og inddirekte afledte kredsløbsforstyrrelser, såsom ødemer (væske i kroppen), hjertearytmi, pulserende hovedpine, svimmelhed og lignende.


Fordelen ved Akupunktur er, at den er 100% medicin-fri, og at den heller ikke virker forstyrrende på eventuel lægemedicin.


Fordøjelsesproblemer

Akupunktur er effektiv til behandling af alle former for mave- og tarm-lidelser, såsom forstoppelse, diarré, irriteret tyktarm, colitis ulcerose m.m.


Rygestop

Akupunktur er også yderst effektiv, når du ønsker hjælp til at stoppe med at ryge, og samtidig er behandlingen 100% medicin-fri.


Rygestop behandlingen afsluttes oftest i løbet af kun 5 behandlinger, og du kan trappe kraftigt ned, allerede efter den første Akupunktur behandling.


Skader

Akupunktur er også effektiv til behandling af alle former for skader, for eksempel fibersprængninger, forstuvninger, knæskader, lyskeskader, golf- og tennisalbuer, “trælår”, bøjede/brækkede ribben, seneskedehinde-betændelse m.m.


Ved idrætsskader bliver skadesperioden altid halveret - eller endda endnu kortere - så du hurtigt kan komme igang med genoptræningen igen.


Dette gælder også ved alvorlige skader som overrevne sener, overrevne led- og korsbånd, brækkede knogler og lignende.


Smerter

Akupunktur er effektiv til at fjerne alle former for smerter, såsom hoved-, ryg-, skulder- og nakkesmerter, iskiasproblemer, diskusprolaps, piskesmæld, “frossen” skulder, hovedpine og migræne, gigtsmerter, trigeminusneuralgi (nervesmerter i kæbe og pande) m.m.


Du mærker ofte, at smerterne lindres eller ligefrem forsvinder allerede under den første Akupunktur behandling.


Øjenlidelser

Akupunktur er også effektiv til behandling af øjenlidelser, såsom AMD (øjenforkalkning og læseblindhed), grøn stær (forhøjet tryk i øjnene), grå stær (tågesyn), kikkertsyn, langsynethed, synsforstyrrelser efter hjerne-skader og lignende.


-----


Forskelllige Akupunktur metoder


TCM Akupunktur

Traditional Chinese Medicine (TCM) Akupunktur bygger på 4000 års observationer og erfaring i, hvordan kroppen fungerer, og hvilke sammen-hænge der er mellem organerne og energisystemet i kroppen.


Vi anvender TCM Akupunktur til at skabe balance i energi-strømmen i og mellem meridianerne (energi-banerne), så balancen i kroppen og alle organerne hurtigst muligt bliver genoprettet. Blokeringerne bliver opløst og en udrensning af kroppen sættes i gang.


Via den kinesiologiske muskeltest, hvor kroppen selv fortæller, hvori ubalancerne består, og hvor de er (om det er fysisk eller mentalt), kan vi enkelt og hurtigt finde de energetiske ubalancer (mellem det kineserne kalder "de fem elementer" - ild, jord, metal, vand og træ), og via behand-ling i 1 eller 2 akupunkturpunkter genskabe balance i kroppen.


Vi anvender blandt andet en række helt specifikke kinesiske punkter med fantastisk effekt i behandlingen af lidelser såsom astma, "frossen" skulder, højt/lavt blodtryk, ødemer, ufrivillig vandladning, graviditetskvalme, diarré, forstoppelse, søvnløshed m.m.


TCM Akupunktur er desuden særlig effektiv til at styrke immunforsvaret, fjerne allergier og udrense betændelsestilstande, til at eliminere stress, genoprette og optimere kroppens almene energi (fjerne træthed/udmattelse) og meget mere.


AcuNova og AcuLine Akupunktur

AcuNova- og AcuLine Akupunktur er 2 moderne behandlingsmetoder, som vi anvender med meget stor succes. Vi anvender metoderne hver for sig eller i kombination.


AcuNova Akupunktur kendetegnes ved at den er utrolig effektiv, til at "kickstarte" kroppens automatiske selvhelbredende processer, de steder i kroppen, hvor energi-strømmen af forskellige årsager er stagneret (blokeret), eller hvor der er over- eller underenergi (for meget eller for lidt energi). Vi behandler bestemte punkter omkring kroppens led, som påvirker hjernen via centralnervesystemet, til at aktivere de selvhelbre-dende processer (som vi alle har) i de bestemte organ- og kropsområder, som punkterne i leddene henviser til.


Inden for AcuLine Akupunktur tester vi først via kinesiologisk muskeltest, hvor de kraftigste energipunkter er for den skade eller ubalance, der skal behandles, inden vi med en særlig nåleteknik behandler i og omkring albue-, hånd-, knæ- og fodled.


Områderne lokaliseres ved at følge særlige energilinjer fra ubalancens centrum hen til leddene.


Kombination af AcuNova- og AcuLine Akupunktur

Når vi kombinerer AcuNova- og AcuLine Akupunktur, opnåes der hurtige og helt utrolige resultater, særligt ved mange øjen- og synsforstyrrelser, ved alle former for smerter, herunder ryg-, skulder og nakkelidelser, såsom iskias- smerter, diskusprolaps og piskesmæld, og ved behandling af idræts-skader, som f.eks. fibersprængninger, forstuvninger, knæskader, lysken-skader, golf- og tennisalbue, “trælår”, brækkede- eller bøjede ribben, sene-skedehindebetændelse m.m.


Med hensyn til smertebehandling ser vi i nogle tilfælde, at smerten forsvinder næsten i samme øjeblik en akupunkturnål sættes i. Derfor opfordrer vi dig altid til at komme, mens skaden er "frisk", så du hurtigst muligt får det godt igen!


Ved idrætsskader har vi erfaret, at skadesperioden altid bliver halveret – eller endnu kortere! Dette gælder også ved alvorligere skader som overrevne sener, overrevne led- og korsbånd, brækkede knogler og lignende.


AcuChronic Akupunktur

AcuChronic Akupunktur anvendes i kombination med AcuLine Akupunktur til behandling af "kroniske" lidelser.


AcuChronic-punkterne ligger i en ring omkring hovedet og maven. Her stimuleres hjernen til, at kroppens øverste og nederste halvdel igen begynder at arbejde bedre sammen. Dette bevirker bl.a., at fastlåste ("kroniske") mønstre bliver opløst.


Metoden er bl.a. effektiv til behandling af slidgigt i nakken, astma/bronkitis, hjerteproblemer, trigeminus-neuralgi (nervesmerter i pande og kæber), tinnitus, manglende lugte- og smagssans, og lignende.


Vi anvender desuden metoden til at styrke og aktivere kroppens udrensende processer.


AcuSpine Akupunktur

AcuSpine er en meget effektiv og energi-frigørende metode, hvor vi behandler specifikke punkter langs rygsøjlen.


Metoden er især meget effektiv til behandling af lidelser/smerter, som har sit udspring i ryggen, og til alle ryg og nakkeproblemer, herunder diskusprolaps m.m.


ECIWO Akupunktur

Med ECIWO Akupunktur udnytter vi en særlig viden om at hele kroppen er “repræsenteret” langs de enkelte knogler i kroppen. Herved kan vi på en meget kraftfuld måde behandle lidelser i specifikke kropsområder og organer.


Metoden er blandt andet meget effektiv som understøttende behandling af mere kroniske lidelser, hvor vi også anvender Homeopati og Healing.


ECIWO Akupunktur kan hurtigt genskabe balance og ligevægt i kroppen, og derfor har vi også succes med metoden i forbindelse med smerter og skader.


AcuDNA Akupunktur

Med AcuDNA Akupunktur behandles specifikke områder i panden, som stimulerer frontal-lapperne (opmærksomhed, planlægning, motivation, motorik, indlæring m.m.) i hjernen. Alle sportsudøvere kan dermed opnå fordele med denne behandlingsmetode.


Metoden er også effektiv til behandling af bl.a. hovedpine/migræne, mavesår, langvarig tarmbetændelse (colitis), højt blodtryk, hjerte-problemer, astma, allergi, menstruationsproblemer, spiseforstyrrelser m.m.


AcuStomach Akupunktur

Med AcuStomach Akupunktur behandles "hjernen i maven" - et netværk af nerveceller i mave- og tarmsystemet.


"Hjernen i maven" spiller (i samarbejde med hjernen i hovedet), en vigtig rolle for vores almene tilstand, og har en stor indvirkning på mange forskellige "sygdomme" rundt om i kroppen.


Behandlingsmetoden er særlig effektiv til alle former for mave- og tarm-lidelser samt ubalancer i leveren, bugspytkirtlen, milten, blæren og nyrerne.


ØreAkupunktur

ØreAkupunktur er et komplet system, der behandler alle former for ubalancer i kroppen. Vi har bl.a. gode erfaringer med at behandle allergi, synsforstyrrelser, højt/lavt blodtryk, hæmorider, sænkning af kolesterol, smertebehandling i hele kroppen og lignende. Metoden er dog særlig velegnet til at behandle afhængighed af mad, sukker, alkohol, nikotin, narkotika (euforiserende stoffer) m.m.


Afhængighed er en vane. For mange bliver afhængigheden så stor, at det er en uoverkommelig opgave at stoppe igen. ØreAkupunktur er en effektiv behandlingsmetode, som hjælper dig af med din afhængighed, når først du har besluttet dig for, at du vil af med den.


Ved alle former for afvænning, indgår punktur fra Nada-metoden i behandlingen. Vi anvender også ØreAkupunktur til at understøtte andre behandlingsformer.


Effektiv behandling af synet

Når vi kombinerer flere af ovenstående akupunkturmetoder, har vi gode erfaringer med at behandle forskellige former for synsforstyrrelser. Vi har bl.a. rigtig gode erfaringer med behandling af AMD (øjenforkalkning og læseblindhed), grøn stær (forhøjet tryk i øjnene), grå stær ("tågesyn"), kikkertsyn, langsynethed, synsforstyrrelser efter hjerneskader m.m.


Akupressur

Akupressur er en speciel massage på akupunkturpunkter, der aktiverer punkterne uden nåle. Derfor anbefaler vi Akupressur til dig, der ikke kan "lide nåle".

 
VideoVideo.htmlshapeimage_1_link_0
AktivitetskalenderAktivitetskalender.htmlshapeimage_2_link_0
KursusKursus.htmlshapeimage_3_link_0
Tema-aftenTema-aften.htmlshapeimage_4_link_0
WorkshopWorkshop.htmlshapeimage_5_link_0
HarmoniseningHarmonisering.htmlshapeimage_6_link_0
VitaliseringVitalisering.htmlshapeimage_7_link_0
PLUS KampkunstPLUS_Kampkunst.htmlshapeimage_8_link_0
Mindfulness PLUSMindfulness_PLUS.htmlshapeimage_9_link_0
JordstrålerJordstraler.htmlshapeimage_10_link_0
GæstebogGstebog/Gstebog.htmlshapeimage_11_link_0
Hvem er vi?Hvem_er_vi.htmlshapeimage_12_link_0
Praktisk INFOPraktisk_Info.htmlshapeimage_13_link_0
BrochureBrochure.htmlshapeimage_14_link_0
PrislistePrisliste.htmlshapeimage_15_link_0
Pas på dig selvPas_pa_dig_selv.htmlshapeimage_16_link_0
KontaktKontakt.htmlshapeimage_17_link_0
Book tidBook_tid.htmlshapeimage_18_link_0
BlodtypekostBlodtypekost.htmlshapeimage_19_link_0
BillederBilleder.htmlshapeimage_20_link_0

_____________________________________________________________________________________________________

Lotus Health Care.dk . Langengevej 40 . 8240 Risskov . Tlf. 52 61 60 00

CVR-nr. 36 45 01 34. Bank: Reg.nr. 1981, kontonr. 68 90 12 84 65

RegressionRegression.htmlshapeimage_21_link_0
LOTUS.onehttp://lotus.oneshapeimage_22_link_0