LHC-banner-dk



Energimassage


Vi har selv udviklet den form for Energimassage, som vi tilbyder her på Behandlingscenteret. Massagen bygger på en indgående viden om, hvordan menneskets energi- og nervesystem er opbygget.
Energimassagen kan fjerne både nyere og kroniske problematikker i hele bevægeapparatet. Massageformen træder ind dér, hvor andre behandlings- metoder ofte ikke har kunnet hjælpe.

Energimassage er virksomt ved bl.a:

  • Alle fodproblemer som f.eks. knyster, platfod, nedsunken forfod, tå-gang
  • Leddegigt
  • Podagra
  • Urinsyregigt
  • Skoliose
  • Scheuermann`s
  • Øvrige lidelser i muskler og bevægeapparat, ryg, nakke, arme og ben
  • Efter operationer til f.eks. at genoprette energi og følesans i området


Energimassagen behandler årsagen
Med denne behandlingsform kan vi behandle årsagen til helbredsproblemet istedet for blot symptomet.
De fleste med tilbagevendende myoser har nok oplevet, at myoserne kommer igen og igen trods massage og andre tiltag. Det er, fordi man kun behandler det fysiske symptom, myosen, og ikke årsagen som er en blokering i energien.
Vi arbejder ud fra en viden om, at mennesket består af en fysisk krop og en energimæssig del. Det er samme forståelse af sammenhængen mellem krop og energi, der findes indenfor akupunktur og healing.
Smerter og sygdom i den fysiske krop opstår, når energien ikke flyder optimalt i kroppen. Det påvirker den fysiske krop, der får sygdom eller smerte i det område af kroppen, hvor blokeringen af energien er.

En dyb men enkel behandlingsmetode
Massageformen har intet med traditionel massage at gøre, hvor hele muskelgrupper masseres. Vi løsner og fjerner i stedet de energetiske blokeringer, der sidder i enkelte områder af muskler og led. Derfor kan du som klient beholde alt tøjet på under behandlingen.
Selvom energimassagen er blid, går den dybt, så det kan gøre ondt, når energiblokeringer fjernes. Når de er væk, kan ophobede affaldsstoffer i den fysiske krops led og muskler komme ud af det syge område, så smerterne i f.eks. myoserne reduceres og med tiden forsvinder.

Energien kan rettes op
Fjernes energiblokeringerne ikke, vil intet ændre sig, da det er dem, som giver fysiske problemer. Energimassagen løsner de blokeringer, der forhindrer energien i kroppen i at flyde korrekt.
Hverken operationer eller medicin kan rette energi, der ikke flyder korrekt. Derfor oplever nogle, trods operation for f.eks. diskusprolaps, at smerterne kommer igen, og at problemet bliver værre eller bare ikke ændrer sig.
Energimassagen kan hjælpe uanset, om du er opereret for nylig eller for længe siden. Jo længere tid der går, desto mere kompenserer kroppen og får nye problemer, men når energiblokeringer fjernes og energien flyder optimalt, så vil hele din krop automatisk rette sig op.

Flere behandlinger kan kombineres
Undervejs taler vi også om dit helbredsproblem. Når du selv forstår årsagen til problemet, så har du også lettere ved at slippe det. Dine myoser skyldes måske stress eller dårlige arbejdsstillinger, der skal ændres.
Alt efter hvad dit helbredsproblem er, kan det vise sig, at du også vil have gavn af at kombinere energimassagen med nogle af centerets øvrige behandlingstilbud, så din helbredelsesproces kan optimeres.
Ved podagra og urinsyregigt vil det f.eks. være godt at få et Detox Fodbad efter energimassagen for at rense affaldsstofferne godt ud af kroppen. Ofte kan det også være en god idé at få homeopatisk hjælp til udrensningen.


Skærmbillede 2015-12-01 kl. 22.18.53